Familieplejementor
Man må ikke glemme “familien” i plejefamilien.
At være plejefamilie er en stor opgave. Det handler om hjerte og hjerne. Om grænser og kærlighed. Jeg og min mand, har selv været plejeforældre i mange år og vi har prøvet det hele på egen krop. Jeg brænder derfor for at hjælpe plejefamilier til at hjælpe sig selv.
Det er nogle gange svært at være i øjenhøjde med sig selv, når man bliver set på med mange forskellige øjne, fra forskellige steder. Der kan let opstå et pres, fra én selv og fra omgivelserne, der skaber negative følelser.For det kan være svært at holde fast i sig selv, midt i hverdagens op og nedture, mens man skal finde balance i kommunikation med kommune, skole, andre instanser og plejebarnet selv. Særligt kan det være ekstra smertefuldt, når det går ud over ens egne børn.
Husk på dine personlige værdier
Oplevelsen af utilstrækkelighed og at ”vi burde” eller ”vi skulle”. Man kan føle sig magtesløs, overhørt og såret -personligt og fagligt. Man kan blive stresset over at skulle leve op til andres forventninger, i en sådan grad, at man selv mister sig selv, og sine grundværdier i processen. Det er hverken givende for barnet eller plejefamilien, at handle ud fra disse tanker. Ej heller at holde fast i metoder eller rammer der ikke fungerer optimalt.
Jeg ved, at man som plejefamilie, uanset hvor besværlig en situation kan være, altid ønsker det bedste for barnet! Jeg tilrettelægger og udfører gruppeforløb og individuelle samtaler med plejefamilier og giver dem stærke redskaber til at sige til og fra. Mit mål er at plejefamilien efterfølgende kan gå hverdagen i møde med en solid forbindelse til egne værdier og kan handle fra det sted, hvor man kan være til stede, med og for sin familie, sig selv og barnet, med hjerte og integritet.